udskriv |
Historie

Et solidt firma blev startet i al beskedenhed

I 1978 lukkede det byggefirma hvor Jens Drongstrup var ansat. I stedet for at acceptere denne skæbne blev det startskuddet til HD Byg i Ejstrupholm og i 2003 kunne firmaet fejre 25 års jubilæum.

Jens er opvokset i landbruget, hvilket er en stor fordel i forbindelse med byggeopgaver indenfor landbruget.
 HD Byg er vokset stille og roligt gennem årene og det har aldrig været stifternes hensigt, at vokse mere end at alle kan følge med og at man hver gang er 100% sikre på, at der bliver leveret en ordentlig vare.

Jens har altid sat en ære i ordentligt håndværk, fordi et godt byggeresultat ganske enkelt giver de mest tilfredse kunder, hvilket er den bedste reklame i sig selv.

Sådan har det virket gennem årene og gjort at HD Byg har fået ry for at være solid, fleksibel og levere godt kvalitets byggeri.